Om os

Sommeren 2014 fandt jeg ud af at jeg var gravid med mit første barn, jeg havde aldrig interesseret mig for børn inden og anede derfor ikke hvad man skulle have til sådan en lille størrelse, eller rettere hvad man kunne få.

Tiden kom dog for at vi skulle have en barnevogn og der travede vi som alle andre i de klassiske børnebutikker, og fandt da også en der faldt i vores begges smag, som er enkel og minimalistisk samt levede op til vore krav om funktionalitet og kvalitet. Dog var der ikke meget andet i disse butikker der tiltalte mig, og jeg gik derfor på jagt på nettet. Efter nogen tid fandt jeg da også lidt, men det irriterede mig at jeg ikke kunne føle og mærke kvaliteterne, samt se de forskellige ting sammen. Hvordan kunne jeg sikre mig at sengetøjet matchede sengeranden osv.?  Det resulterede da også i at noget måtte sendes retur igen, da kvaliteten ikke levede op til forventningerne eller farven var anderledes end på billederne.

Da terminen nærmede sig, fandt jeg ud af at jeg (efter at have konverseret med kollegaer og venner med børn) slet ikke havde købt nok tøj mm. Jeg måtte derfor have indkøbt noget mere, hvilket jeg virkelig er glad for at jeg gjorde og jeg takker venner og kollegaer for, at give mig en smule indsigt i de første uger som nybagt mor, inden han kom til verden.  For jeg må bare tilslutte mig klicheen at man ikke aner hvad man går ind til førend man står i det, og denne erfaring vil jeg derfor rigtig gerne dele med andre, der står i samme situation som jeg gjorde.

Dette sammenlagt med mine 10 års erfaring indenfor retail og detailhandel i en stor dansk tøjkoncern, skabte fundamentet for at starte Babydk. Jeg ønskede at skabe et univers, hvor mødre som jeg selv kunne købe hele pakken til de helt små, alt fra tøj til service, med fokus på lækkert design og kvalitet, uden at gå på kompromis med barnets behov for komfort og udvikling via bevægelse og leg.

Det skulle være muligt at komme i butikken og få hjælp og vejledning af kompetente rådgivere, så man var helt klar (i hvert fald helt klar med de materielle ting) inden fødslen. Samtidigt skulle det være muligt at shoppe hjemme fra sofaen, da erfaringen sagde mig at man de første mange uger efter fødslen, ikke ser meget andet end hjemmets fire vægge.

Projektet tog hurtigt fart og pludselig stod jeg med 20 leverandører, der syntes om mit projekt og ønskede at være en del af det, lokalerne blev fundet og det blev starten på Babydk og begyndelsen på et helt nyt eventyr for vores lille familie.

Hos Babydk er filosofien at forene mors krav om kvalitets produkter i enkelt og nutidigt design med barnets behov for komfort og bevægelighed. Her finder du både danske og internationale mærker, nøje udvalgte og testede på egne børn for at give dig de absolut bedste produkter i børnehøjde.

Jeg håber at du finder hvad du søger hos os og hvis ikke står vi altid til rådighed med svar og kyndige vejledning, rigtig god shopping…

 

 

Velkommen til Babydk

// Julie

Dette er et test site — ingen ordre vil blive gennemført...
Scroll til toppen